Bagværk/ Kager/ Selvgjort er velgjort/ Sødt / desserter/ Ting til kaffen

Chokolade roulade med jordbær

17. marts 2013

Chokolade roulade med jordbær

Igår så jeg nogle afsnit af den danske udgave af Masterchef, som jeg havde optaget. I et af disse var der en chokoladeroulade med. Det så godt ud, men jeg gik og tænkte, at det kunne jeg nu gøre bedre. Der var ikke nogen opskrifter med, så jeg sjussede mig lidt frem. Reelt set er det blot opskriften på en lagkagebund, som jeg er gået ud fra og rettet lidt til.

Skal du lave lagkage, så kan du også sagtens bare bruge disse til det. Lav dem eventuelt i en rund form.

Opskriften passer perfekt til en bradepande. Og det bliver til en del roulade. Varier frugten som du måtte ønske og have. Blåbær vil også være et hit.

Hvad skal du bruge?

  • 4 æg
  • 140g sukker
  • 70g mel
  • 35g kakao
  • et knivspids bagepulver,

Herudover

  • 2 dl fløde
  • 2 spiseskefulde jordbærmarmelade
  • Jordbær
  • Sukker

Pisk de hele æg og sukkeret sammen. Det skal have rigtig god tid med håndmikseren eller hvad du måtte vælge. 5-7 minutter eller i hvert fald så sukkeret ikke knaser længere. Bland mel, kakao og bagepulver sammen.  Si det ned i æggemassen og vend det forsigtigt i. Du bør ikke piske det mere, da du ikke vil slå luften ud af massen.

Chokolade roulade med jordbær

Fordel det på et stykke bagepapir i en bradepande. Det skal være forholdsvist tyndt ikke over en cm.. Bag det ved 7-8 minutter i ovnen ved cirka 200 grader.

Når den er færdig bagt skal du sørge for at løsne den fra bagepapiret og skære den til, så den er helt firkantet. Læg den på et nyt stykke bagepapir, som du har drysset sukker på,  med den øverste side ned af.

Pisk fløden og rør marmeladen i. Den må godt være lidt mere fast en normalt – Uden at blive til smør.Smør det i et tyndt lag på kagebunden. Bunden skal selvfølgeligt ikke være brændende varm, men den køler meget hurtigt, da den ikke er så tyk.

Chokolade roulade med jordbær

 

Skær dine jordbær tyndt og fordel dem ganske tilfældigt.

Chokolade roulade med jordbær

 

Rul og sæt den gerne på køl i lidt tid.

Chokolade roulade med jordbær

 

Server med en god kop kaffe og bør nydes i gode venners eller din udkårnes selskab.

Chokolade roulade med jordbær

 

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Line
    20. september 2014 at 22:36

    Øjjj det ser lækkert ud!

  • Reply
    Lisette
    24. februar 2016 at 14:56

    Kan man lave den idag, og først servere imorgen?

    • Reply
      Thomas
      24. februar 2016 at 22:48

      Nogle vil næsten sige, at den bliver bedre af at stå en dag på køl. Det er lidt lige som lagkager, der har godt af at sætte sig. Det synes jeg i hvert fald.

      Thomas

  • Reply
    aksana
    15. juli 2016 at 20:40

    Den smagt meget lækkert! Hvis man laver rouladen uden kakao skal man så bruger lidt mere mel?

    • Reply
      Thomas
      15. juli 2016 at 22:58

      Ja, lidt mere mel eller kartoffelmel. Begge ting virker.

      THomas

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.