Bagværk/ Kager/ Sødt / desserter/ Ting til kaffen

Chokoladeladekage med kirsebær (og ekstra chokolade)

9. august 2018

Det er som om der er forskellige ting som trender i mit lille køkkenunivers. Og i år har det været den her chokoladekage, som er kommet i en masse forskellige afskygninger. Den er lavet i variationer, som passede til det den skulle gå med. Først bare ret plain bare med chokolade og lidt roser. Så med marshmellow fluff og jordbær og til sidst i denne version med kirsebær.

Det der faktisk startede hele festen var at jeg havde investeret i nogle ret bekostelige forme til et arrangement, som jeg skulle lave kager til. Og så skulle de sakssusme altså også bruges. Men jeg vil sige, at det ikke bliver dårligere af at blive bagt i en springform eller en randform.  Du skal blot være opmærksom på at bagetiden selvfølgelig kan variere en smule. Jeg plejer bare at stikke i kagen og så skal kniven eller lignende komme nogenlunde ren op. Og mange gange kan man bare trykke let på den og så kan man mærke om det er ren blæver i kagen. Den må også gerne være ret moist indeni.

Til denne version lavede jeg en hvid chokolade og creamcheese frosting, som faktisk startede lidt som en fejlslagen ganache. Jeg havde simpelthen ikke nok hvid chokolade tilbage til at få den til at sætte sig. Og efter jeg havde forsøgt at piske den stivere, måtte jeg tilføre lidt cream cheese og kirsebærpulver. Og det blev bare ualmindeligt godt. Man siger jo ofte at de bedste opfindelser kommer af fejl. Det her må være en af dem. Det fede er også, at du jo så kan lave den med både hindbær, blåbær eller solbær, hvis det er det som lige er til at skaffe. Sæsonen for danske kirsebær er jo forholdsvis kort. I hvert fald på vores lille træ.


Chokoladeladekage med kirsebær (og ekstra chokolade)
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Tid i alt
 
Ingredienser
  • 200g smør
  • 200g lyst muscovadosukker
  • 4 æg
  • 40g kakaopulver
  • 175g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 100g chokolade, her en blanding mellem hvidt og 71%.
  • 125g kirsebær uden sten. Plus ekstra til toppen.
Frosting
  • 75g hvid chokolade
  • 1dl fløde
  • 1 spsk kirsebærpulver
  • 65g cream cheese.
Sådan gør du
  1. Smør og sukker piskes til det er lyst og lækkert. Det tager 7-10 minutter.
  2. Kom æggene i et efter et. Sigt mel, kakao og bagepulver i og fold det sammen.
  3. Vend grofthakket chokolade og kvarte kirsebær i. Kom dejen i en smurt form.
  4. Bag 40 minutter ved 190 grader.
Frosting
  1. Bring fløden i kog og sluk for varmen. Kom den hvide chokolade heri og lad den smelte. Overfør blanding til en skål og lad den køle.
  2. Kom cream cheese og kirsebærpulveret i og pisk til det er en sammenhængende masse. Lad den eventuelt køle lidt ekstra.
  3. Smør cremen på kagen, dust med lidt pulver og top med kirsebær.

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Lene
    10. august 2018 at 19:08

    Hej Thomas, det ser virkelig godt ud! 2 spm: hvor mange personer (cirkus) er opskriften til? Og hvor støver du kirsebærpulver op? Mvh. Lene

    • Reply
      Thomas
      11. august 2018 at 18:08

      Jeg vil sige at der er 8-10 gode stykker i den, så det er vel mere et spørgsmål om hvor kagesultne folk er.

      Jeg mener at jeg fik mit kirsebærstøv fra Inco, men har set det flere gange i de forskellige bagebutikker på nettet.

      Thomas

    Leave a Reply

    Bedøm denne opskrift:  

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.