Caponata – Siciliansk aubergine godhed.

 

Ja, nu må du ikke blive overrasket fordi der pludseligt dukker en ny opskrift op her. Der er godtnok mange som gerne vil have min opmærksomhed i øjeblikket, så desværre har energien ikke været til at få fyldt flere ord på bloggen. Faktisk har jeg lavet en del mad og været ude og spise anbefalelsesværdige steder. Billederne ligger klar. – Når vi om en uge er forbi brylluppet, mon der så ikke bliver mere overskud igen?

Nå, hvad er det så jeg har bikset sammen til jer? En caponata – Nej, ikke carbonara og nej, ikke karbonader. Dette er sådan en siciliansk specialitet. Jeg så den første gang i et billede på instagram fra Jamie Oliver. Jeg blev interesseret. Her er der, som så mange andre italienske klassikere, en opskrift pr. husmoder. Jeg tog en ret lige til vej, brugte det jeg havde, men jeg har også set den i min research, hvor den blev spicet op med både mandler og rosiner. Altså, jeg synes næsten det var lige funky nok. Jeg har også set at disse kapers og oliven blev undladt. Men sørg lige for at der er tomat, aubergine, løg og hvidløg. Ellers bliver det lidt kedeligt.

Jeg var heldig at finde nogle små tynde auberginer. Havde ikke set dem før, så det skulle selvfølgeligt prøves, men tror ikke der er så mærkbar forskel på dem. Du kan også sagtens bruge de knapt så store kapers, men nu var det lige dem jeg havde.

Retten kan serveres både varm og kold. Tilbehøret er valgfrit. Vi fik pasta til, men jeg har også set nogle bruge dem på en bruschetta.

Og så er det en dejlig nem og hurtig ret. Beregn cirka en halv times tid til den. Her er der mad til 3-4 personer

Hvad skal du bruge?

  • 1 rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 chili
  • 2 auberginer 
  • 300g cherrytomater
  • 1 dåse hakkede tomater (eller jeg brugte godtnok små cherrytomater)
  • 1 håndfuld oliven
  • 1 håndfuld kapers
  • 1 dusk basilikum

Caponata - Siciliansk aubergine godhed.

Snit løg, hvidløg og chili fint. Lad dine smagløg være guideline i forhold til Chili. På panden med olie til løgene er klare.

Skær dine auberginer i fornuftige tern. De må næsten ikke blive for små, for så kan de koge ud. På panden sammen med cherrytomaterne, som du har delt i to. Lad det stege i 7-8 minutter.

Sørg for at smage til med salt og peber.

Caponata - Siciliansk aubergine godhed.

Kom tomaterne fra dåse ved sammen med kapers, oliven og basilikumblade ved. Riv eventuelt bladene let. Lad det stå og snurre ved lav varme mens du koger din pasta.

Caponata - Siciliansk aubergine godhed.

F0rdi du er god ved dig selv, så giver du den lige en omgang god pecorino når du serverer. Det kan næsten redde en hver ret.

Caponata - Siciliansk aubergine godhed.

 

Caponata - Siciliansk aubergine godhed.

Join the Conversation

  1. Det set lækkert ud – det er altid skønt at få noget inspiration til gode vegetariske rettet!

  2. Denne er tit på menuen hos os. Jeg tilsætter et skvæt worcestershiresauce, lidt basilikumeddike og en tsk sukker. Det fremhæver tomaternes smag og giver en smag til retten, der hæver den et par klasser… Mums!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2021. All rights reserved.
Close