Gris/ Grøntsager/ Hovedret/ Hverdagshelt/ Selvgjort er velgjort

Brændende kærlighed – I en lettere sommerversion.

15. august 2016

Jeg overvejede et kort øjeblik at kalde retten for “Brændende sommerkærlighed”, som jeg vil jo gerne gøre opmærk som, at det jo sådan set ikke er den helt originale version af en brændende kærlighed. Men brændende sommerkærlighed lyder lidt for meget som noget, som man får af en lidt for glat græsk tjener, som hedder Adonis og aldrig har set så smukke øjne før. Så ja, det blev det ikke. I stedet hed det sig bare, at den brændende kærlighed var sommerversioneret.

Hvad skete der så med denne version? Jo, som det allerførste blev kartoffelmosen skiftet ud med en gang sellerimos. Mest fordi det er så ufatteligt svært at finde kartofler som vil koge ud. Og selleri på den her måde smager ualmindeligt godt. Sådan sindssygt godt. Den blev også lettet, hvor jeg måske normalt ville bruge hjertestoppende mængder fløde og smør, så fik den (udover bare en smule smør) en gang kærnemælk og citronskal. Og bare lige for god ordens skyld, så er der ingen klumper i en puré, men det må der gerne være i en mos. Jeg kogte det bare nok til det kunne ødelægges, ikke nok til at den ville blive glat.

Det fedende i retten består jo normalt bare af bacon og løg. Og så er det næsten bare det. Her fik de selskab af et par ferske pølser fra Cleavers, kejserhatte, persille og ærter. Altså i bund og grund har vi lige løftet foden fra fedtpedalen. Man får jo ofte også rødbeder til en brændende kærlighed. De kom i stedet i salaten og var gule. Sammen med radicchio, tallerkensmækker og citronsaft, peber og olie. Mega læks.

Brændende kærlighed - I en lettere sommerversion.Brændende kærlighed - I en lettere sommerversion.

Brændende kærlighed - I en lettere sommerversion.

Forfatter: Thomas

Ingredienser

Sellerimos

  • 1 mellemstørrelse selleri
  • 1,5 dl kærnemælk
  • 25 g smør måske 30
  • Skal af 1 øko citron
  • Salt og peber

Brændende kærlighed

  • 100 g tørsaltet bacon
  • 2 ferske pølser den ene med ramsløg og den anden med paprika - du finder bare de bedste du kan
  • 2 små rødløg
  • 100 g friske ærter
  • 100 g kejserhatte
  • 2 spsk finthakket bredbladet persille
  • 20 g smør
  • 1 citron
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Selleriet skrælles og skæres i grove stykker.
  • Koges mørt og moses med kærnemælk og smør.
  • Smag til med salt, peber og citronskal.
  • Baconet steges let gyldent. Tilsæt smørret.
  • Kom løg, kejserhatte og pølser på panden ved baconet og steg i 5-6 minutter.
  • Et par minutter før der skal serveres vendes ærterne i og de luner igennem.
  • Smag til med citronsaft, skal, salt og peber.
Prøvet denne opskrift?Mention @Madetmere eller tag #madetmere!

Brændende kærlighed - I en lettere sommerversion.

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.