Beef Ramen

Så nåede vi til 2013. Tømmermændene har lagt sig – Ja, det tog sin tid. Og nu er jeg ved at være klar til et nyt år på bloggen.

Beef Ramen

I længere tid har jeg planlagt at lave en gang Ramen, som er en japansk nudelret. Jeg lavede med noget af det “som var ved hånden”. Planen var egentligt at lave den med en base på kylling, men desværre kunne de lokale supermarkeder ikke klare kylling, som havde levet et ordentligt liv, så ville jeg hellere undvære. Det blev til tykstegsbøffer i stedet.

Du kan variere det grønne indslag alt efter hvad du lige har ved hånden, så det er også en god idé til at få ryddet lidt ud i grøntsagsskuffen.

Hvad skal du bruge2 personer

  • 2 tykstegsbøffer – eller flanksteak.
  • 8dl oksekødsboullion.
  • 3 spiseskefulde Soya
  • Revet ingefær
  • 1 spiseskefuld oistersauce (kan undlades)
  • 1 lime (saften af)
  • en halv pakke risnudler
  • 2 æg – hårdkogte
  • 1 pakke spæde spinatblade (75g)
  • 0,5 rød peber
  • Bønnespirer
  • 4 forårsløg

Jeg valgte at bruge en sauterpande, for at spare lidt op opvasken, så jeg ikke skulle bruge meget andet.

Kog æggene – jeg tror ikke de kræver nærmere instruktion 🙂 Sæt en liter vand eller to over og koge i en elkedel.

Beef Ramen

Steg bøfferne i lidt olie, krydr med salt og peber. Sæt dem til at hvile. I samme pande steger du kort spinaten. Den skal blot falde sammen. Tag det fra. I panden bringer du nu boullionen til kogepunktet, tilsæt soya, ingefær, limesaft, østersauce – Hvis du kan skaffe misopasta (soyabønne-ting) kan du bruge det i stedet også. Lad den boble lidt mens du udbløder nudlerne i det kogende vand. Kan også gøres i suppen, da de kun lige skal have et minut eller to.

Snit dine grøntsager. Striml oksekødet.

Beef Ramen

Fordel nudlerne i nogle forholdsvist store skåle. Herefter suppen, oksekød, spinat, grøntsager og æggene. Nemt. Server med det samme.

Beef Ramen

Det er super nemt og burde ikke tage dig mere end en halv times tid.

Beef Ramen

Selv udenlandsk mad smager bedst i musselmalet 🙂

Beef Ramen

 

 

 

Join the Conversation

  1. Jeg vil lade mig inspirerer af denne ret i aften 😀
    Tusind tak for opskriften!

    Simone
    Microcut.dk

  2. Super opskrift, den er blevet vores livet herhjemme.

    1. Wuhuuuu!!! 🙂

  3. Virkelig nem og lækkert ? Vi lavede den med fiskesauce og lidt sukker i stedet for østerssauce og brugte brede glasnudler. Mums! Tsk for opskrift!

    1. Der skulle stå tak og ikke tsk ?

  4. Tak for opskriften – jeg har lavet den nogle gange. Det er familiens livret nu!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2021. All rights reserved.
Close