Baconsvøbt rullesteg med svesker (lidt nymodens)

Min mormor, ik også, hun var den vildeste bankospiller i hele midtjylland. Og så lavede hun den bedste sovs. Udover at det kan lyde som to gevaldigt tilfældige ting, så er det ikke helt sådan. For det var nemlig sådan, at jeg synes ret ofte at vi fik rullesteg hos hende (og svinekam, kylling og medister) Altså det, man lige kan vinde til bankospil. Og så får man jo den bedste sovs ud af sådan en rullesteg. Så mine tænder løber helt i vand, når jeg tænker på rullesteg. Så en lille salut til min mormor. Udfordringen er jo så bare, at den tager altså et par timer at lave. Så det er ikke noget man sådan lige bare gør. Så der kom jeg på denne lidt mere hverdagsagtige version med mørbrad – selvfølgelig svøbt i bacon.

Årsagen var, at Tulip Bacon har budt op til dans, fordi vi skal svøbe julen ind i god smag (og strik). Jeg ville gerne lave nogle retter, som var lige så klassiske som Tulip bacon. Havde det der ekstra “x-factor”, som gør det lidt sjovt at lege med, uden at det bliver for underligt. Jeg kom i tanke om, at jeg faktisk havde planlagt at lave den her ret en gang før, hvor det ikke blev til noget. Det var i finalen til et tv-program, hvor jeg røg ud dagen før finalen. Så fem år i skuffen måtte være nok. Nu skulle den ud og leve.

Jeg elsker gris. men en af de udskæringer, som jeg oftest holder mig lidt fra er mørbraden. Jeg er typen som er meget mere til brystflæsk. Der er bare mere smag i. Men her var den helt optimal, for den skal ikke tilberedes så længe og så sørger vi jo for at supplere op med smag fra både bacon, timian og svesker. Det er faktisk en lille win-win.

Nu lavede jeg også den klassiske baconflet på min rullesteg. Det passede lige præcist med at jeg skulle bruge to pakker bacon til det. En på den ene led og en på den anden. Og i de her pakninger var der tre pakker. Og hvad kunne man så gøre andet end at supplere salaten med en omgang sprødt bacon. Salaten var sådan en ultra nem omgang med nippet grønkål, khakifrugter, rødt spidskål, tranebær, valnødder, sprødt bacon og så lige vendt med en hurtig gang olie og balsamico. Så synes jeg nemlig det komplimenterer kødet godt med både lidt syre og sødme fra frugten. Og den her salat ville også sagtens kunne gøre sig i en madpakke med rester.

Jeg laver her opskriften på en rullesteg. Jeg vil sige at det måske passer godt til 2-3 personer. Er det som en del af en julefrokost fx, så kan den nemt strækkes længere. Den er også fortræffelig kold på et stykke brød med en lille klat sennep.

Hvis du vil se flere opskrifter med Tulip bacon, både i julestemning og til hverdagsfesterne, så kan du finde dem lige her.

Lige nu kan du også deltage i en konkurrence om en julesweater så flot, at selv jeg vil bruge den i fuld offentlighed. Det garanterer jeg, at I nok skal komme til at se meget mere til. Men du kan vinde din egen ultra limiterede BACON LOVER julesweater lige her – Og endda til hele familien.

Rullesteg med baconsvøb og svesker

Thomas
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 30 min
Samlet tid 40 min
Antal 1 rullesteg

Ingredienser
  

Rullesteg

  • 1 stk svinemørbrad
  • 3 stk timian kviste
  • 1 tsk salt
  • Friskkværnet peber
  • 100 g svesker uden sten
  • 2 pakker Tulip Bacon

Salat

  • 6 stk Grønkålsblade
  • 0,25 stk rødt spidskål
  • 2 stk khaki frugter
  • 75 g tørret tranebær
  • 75 g valnødder
  • 1 pakke tulip bacon
  • Olivenolie og balsamico eddike.

Sådan gør du
 

  • Trim mørbraden for hovedet, strengen og eventuelle sener. Skær den nederste spids af, så du har en mørbrad på cirka 20-25cm, som er lige tyk hele vejen hen.
  • Trim kødet fra strengen, hovedet og spidsen så der ikke sidder fedt og sener på. Skær det i strimler, så det kan komme ind i mørbraden.
  • Flæk mørbraden (uden at skære den over), så du har et langt flat stykke kød.
  • Krydr det godt med salt, peber og timian. Fordel svesker og det afpudsede kød på den. Rul den forholdsvist stramt. Prop eventuelle ting, som måtte være kommet ud ind igen.
  • Flet baconet til et smukt tæppe og svøb din mørbrad heri. Sæt på et ovnfast fad.
  • Sæt i ovnen 25-30 minutter ved 180 grader varmluft – Til baconet er gyldent. Lad den trække 10 minutter før den skæres i skiver.

Salat

  • Nip grønkålen og skyl den. Kom tyndtskåret rødt spidskål og khaki ved.
  • Bræk lidt bacon over. Top også med tranebær og valnødder.
  • Drisl til sidst lidt balsamico, olivenolie, salt og peber over.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2021. All rights reserved.
Close