Grej/ Grøntsager/ Selvgjort er velgjort/ Tour De France

Aligot – Fransk ostet kartoffelmos. Touren, etape 21. L’Aubrac.

21. juli 2020

Nu er jeg ikke ligefrem fitnesstypen, men altså der er få ting som rigtigt kan slå benene væk under mig. Men i denne Aligot havde vi en vinder. En gang kartoffelmos kan være en tung omgang. Hvis du så sørger for at lave den med godt med smør og fløde, endnu bedre. Og når du så har nået det næsten ultimative og tænker, hvordan kan jeg gøre det endnu vildere? Tilføj farligt meget ost. Og så har du Aligot.

Retten serveres traditionelt sammen med toulouse pølser eller stegt svin. Jeg kunne ikke skaffe disse pølser (selvom jeg ved de bliver solgt i torvehallerne), så jeg valgte en af mine favoritter i stedet, nemlig nogle tynde røgede andepølser, som også kommer fra Frankrig. Og egentlig er det sådan at man serverer ofte. Men jeg valgte lige at spæde op med kål vendt på panden, som jeg også havde stegt pølserne i. Og så toppe med noget friskrevet sommertrøffel. Sådan en sommertrøffel virker måske meget flashy, men her om sommeren er de både ret billige, men smagen er heller ikke den største. Det passede bare som fod i hose her.


Nu er vi jo midt som sommeren med dejlige nye kartofler. Dem skal du altså undgå her, hvis du har tænkt dig at få mos ud af det. Jeg plejer ofte at gå efter bagekartofler til mos, da de ofte er til at koge ud. Derudover skal du også være lidt påpasselig med hvilke oste du bruger. Hvis du er hardcore skaffer du  Tomme de Laguiole eller Tomme d’Auvergne, som man normalt bruger. Men det kan være lidt en bedrift, hvis du ikke har en god ostehandler i baghånden. Men der er jo heldigvis alternativer. Du skal helst have en ost med en let diskret smag, så glem den Gamle Ole lidt endnu og derudover skal den også have evnen til at blive stringy. Jeg brugte en kombination af ung comté for smagen og lidt mozzarella for ostestrengene.

Og hvis du lige skulle være i tvivl om, hvor vildt det ser ud, når man serverer aligot.

Pommes Aligot

Thomas
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 30 min

Ingredienser
  

  • 1 kg kartofler Som gerne vil koge ud
  • 2 dl fløde
  • 2 fed hvidløg
  • 100 g smør
  • 500 g ost (se ovennævnte)

Sådan gør du
 

  • Skræl kartoflerne og kog dem møre i usaltet vand. Sigt vandet fra og lad dem "tørre" lidt.
  • Kør kartoflerne igennem sådan en kartoffelmoser. Eller mos dem så godt som muligt og passer dem igennem en fin sigte. Der skal ikke være klumper i.
  • kom fintrevet hvidløg, smør og fløde ved. Arbejd det ind i mosen.
  • Nu kommer noget, som virker meget underligt for os, men nu skal den røres nogle minutter til den begynder at blive lang. Sådan lidt sticky.
  • Tilsæt osten, som er revet eller skåret i små stykker forinden. Arbejd den ind i mosen, så den smelter. Rør den godt igennem. Smag til med salt og peber.
  • Server din aligot. Her toppede jeg med lidt purløg og purløgsblomster. En god pølse på siden og nogle mavesyrepiller 🙂

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.