Bagværk/ Frugt/ Kager/ Restemad / stop spild af mad/ Selvgjort er velgjort/ Sødt / desserter/ Ting til kaffen

Æblecrumble med marcipan – Stop spild af julens mad.

18. januar 2016

Jeg er stadig ved at rydde op i lagrene fra jul. Vi er kommet godt til bunds med de salte ting. Det blev jo både til rillette og alle mulige andre gode sager. Men der var stadig lidt godter i skabene, som vi skulle igennem for at kunne sige, at vi ikke har smidt noget ud. Og det har jo aldrig været planen at smide noget. Det er bare et spørgsmål om at vi ikke lige var nået så langt endnu. Men i hvert fald tages der her hul på marcipanen, som ikke blev til konfekt. Faktisk var den ikke rigtigt indkøbt i forbindelse med julen, men nærmere fordi jeg gerne ville lave en æblekringle med marcipanremonce. Så langt nåede jeg bare ikke lige.

Men i hvert fald kan jeg forestille mig, at der en del, som kunne have lidt marcipan i gemmerne. Og det her kunne være måden at få den brugt. I hvert fald er det både hurtigt og givende. At vi så også kunne få has på nogle af æblerne i frugtskålen, gør jo ikke noget. Reelt er det jo bare crumbleopskriften, som du skal huske. Så kan du kombinere den med lige det frugt, som du måtte have ved hånden. Jeg har tilføjet lidt kanel til denne crumbledej, men det kan du sagtens undlade, hvis det ikke lige passer til frugten. Alternativt kan du jo også sagtens vælge at bruge vanilje i stedet. Det gør sig også godt til langt det meste.

Hvis dine æbler er meget sure, så kan det være en god idé at give dem lidt sukker. Det var ikke nødvendigt her. En anden lille ting, som kan være meget god at have i baghovedet, i hvert fald hvis du udskifter frugterne med nogle væsker mere. Vend frugterne i en spiseskefuld maizena. Så tykner det saften i stedet for at den bare løber ud alle vegne.

Husk, den skal også gerne serveres med en fuldfed creme fraiche – Helst en af dem, som kan stå selv – i nødstilfælde kan det erstattes af lavere procenter eller flødeskum.

Æblecrumble med marcipan - Stop spild af julens mad.

Æblecrumble med marcipan - Stop spild af julens mad.

Author: Thomas

Ingredients

  • 75 g smør
  • 200 g mel
  • 150 g marcipan
  • 50 g sukker
  • 1 tsk kanel
  • 4 cl vand cirka
  • 4 store æbler

Instructions

Hvis du HAR en foodprocessor:

  • Kom smør, mel, marcipan, sukker og kanel i en foodprocessor og blitz det indtil det er arbejdet ind i hinanden. Mens den kører, tilsættes vandet ganske forsigtigt til dejen begynder at blive til smulder. Det er små klumper nu.

Hvis du IKKE HAR en foodprocessor

  • Kom mel, sukker og kanel i en skål. Tag smør ved stuetemperatur og arbejd ind i de tørre vare. Riv marcipanen over og fordel den. Saml dejen let med lidt vand.

Og nu

  • Fjern kernehuset fra æblerne og skær dem i tynde skiver. Vend dem eventuelt nu i sukker, hvis de er meget sure. Kom dem i et smurt fad. Fordel crumbledejen over.
  • Bag ved 200 grader i cirka en halv time. Strø eventuelt flormelis over, hvis der er enkelte brankede toppe 😉
Prøvet denne opskrift?Mention @Madetmere eller tag #madetmere!

Æblecrumble med marcipan - Stop spild af julens mad.

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Pia Kjer
    19. januar 2016 at 2:10

    Thomas, kan du ikke overveje at skrive mål på bradepander og forme ved bageopskrifterne? Tak for at skrive opskrifter i et let og naturligt sprog!

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.