Bagværk/ Frugt/ Kager/ Selvgjort er velgjort/ Sødt / desserter/ Ting til kaffen

Nem Æble og Brombær Pie

15. marts 2016

Igår var det PI-Day. Altså PI dag. Fordi det var den 14 marts. (3.14) Det var også noget andet, men nu kan jeg altså rigtig godt lide kage. Så jeg havde faktisk for det ikke skulle være løgn, været en smule foran og lavet en PIE til denne store dag. Men så skulle man ikke være mindre glemsom end man faktisk glemte at smide den på bloggen.

Og bare lige for god ordens skyld, så er en pie en tærte med låg på. En uden låg er bare en tærte. Det er i hvert fald det jeg efterhånden har snust mig frem til.

Grunden til at det lige var den her kombination, som jeg lavede er ganske simpel. Det var nemlig det som var på lager. Lidt kedelige æble. Lidt brombær på frost. Nu er det jo ganske snart rabarber og bærtid, så jeg overvejer også kraftigt at lave en version med en af de størrelser. Faktisk har jeg også rabarber på lager lige nu, så det er lige før at man skulle forsøde hverdagen lidt med det.

Hvorfor er det lige at du kommer maizena ned i tærten, unge mand? Tak fordi du spørger. Jeg er nu ikke så ung igen. Åh, maizena. Både brombær og æbler kan smide en del væske når de bages. Og i stedet for at denne væske så gennembløder bunden, så bliver den i stedet bliver jævnet med maizenaen. Jeg kom nok lige lidt nok ved, så jeg har opjusteret en smule. Den var heller ikke så våd, som den faktisk ser ud på billederne. Jeg har i den her tærte brugt en lidt speciel kanel fra Mill and Morter (Find den her) som i mine øjne bare smager så ufatteligt meget bedre. Den er lidt anderledes end den normale kanel, som man kan købe. Den er en smule mere skarp i duften og lidt mere parfumeret. Den er ekstra god i din varme kakao, chili con carne eller tikka masala. Da jeg fik fingrene i den første gang var jeg solgt. Den minder præcist om den kanel, som min stedmor brugte til at lave varm kakao, første gang jeg fik sådan en med kanel. Så det er et helt trip memory lane. Ja, den er lidt anderledes, i mine øjne kun til det bedre og det kompenserer også for at den koster lidt ekstra. Det er virkeligt det værd. Alternativ kan du også sagtens bruge den, som du har oppe i skabet. Bare lige sådan en lille anbefaling herfra.

Tærteformen er forresten ca 22 cm og har høje kanter. Har din tærteform ikke høje kanter, så kompenser ved at bruge en som er et par cm større eller kom lidt mindre fyld ved.

Nem Æble og Brombær PieNem Æble og Brombær PieNem Æble og Brombær PieNem Æble og Brombær Pie

Æble og brombær pie
 
Forfatter:
Ingredienser
Mørdej:
  • 250g mel
  • 125g smør
  • 50g flormelis
  • 1 æg
  • 1 knivspidssalt
Fyld
  • 2-3 æbler (afhængig af størrelse)
  • 200g brombær
  • 3 spsk sukker
  • 2 tsk Ananda's kanel (stødt)
  • 1 vaniljestang
  • 1,5 spsk maizena
  • 35g smør
  • 1 æg til pensling
Sådan gør du
  1. Nuldr smør og mel sammen til en ensartet masse, arbejd flormelis og salt i. Saml dejen med et æg og eventuelt en smule vand. Film dejen og lad den hvile på køl i en time.
  2. Tag dejen fra køl og del den op i 2 klumper på ca ⅓ og ⅔ af dejen. Rul den største tyndt ud og kom i en smurt tærteform.
  3. Kom sukker med vaniljemarven, maizena og kanel i en plastpose. Skær æbler i tern og kom i posen sammen med brombær. Fordel de tørre sager godt og kom i tærten. Sæt små klatter af smør på fyldet.
  4. Rul den resterende dej ud og fordel på toppen. Skær små snit, så dampen kan komme ud. Pensl med sammenpisket æg.
  5. Bag 40min i forvarm ovn på 160 grader.
  6. Lad den køle og server med flødeskum eller fed creme fraiche.
 

Nem Æble og Brombær Pie

Hold dig opdateret.

Her har du muligheden for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet kommer to gange ugentlig med opdateringer på nye posts. Så skulle du have misset en enkelt post, minder den dig om det.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Piskeriset
    16. marts 2016 at 18:51

    Uha, den ser skøn ud! Og fem ekstra points for den nørdede joke i starten 😀

  • Leave a Reply

    Bedøm denne opskrift:  

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.