Spaghetti Carbonara – Med husmodertwist

Jeg er klar over, at med dette indlæg vil jeg blive dømt til stening på et lille italiensk torv af en flok husmødre. Det må jeg tage med. For det er ikke sådan den rigtige opskrift på spaghetti Carbonara. Det er nemlig med et lille twist. Altså det man lige har ved hånden.

Efter en lang dag på farten igår, som både indebar et smut forbi Kokkeriet og et oplæg omkring køkkentrends til White Guide lanceringen, var der ikke meget luft tilbage i ballonen, da der endeligt skulle aftensmad på bordet. Jeg tog den nemme vej og lavede en pasta af det jeg nu havde ved hånden.

En Carbonara agtig ting – dog med fløde – hele æg og Mon Rocco fra Arla Unika. Altså, helt væk var det ikke. Hvis du vil have en lidt mere original version, så kig i stedet forbi dette indlæg. Der er der ingen fløde og rigtig ost. Dog skal det lige siges, at Mon Rocco’en er en rigtig god erstatning, så det gjorde absolut ingenting. Fløden gør den bare endnu mere cremet. Min krop råbte på comfort food og TV-dinner.

Det her er virkeligt let og du kan cirka 20 minutter efter start nyde aftensmaden. Det er også værd at tage med nogle gange.

Hvad skal du bruge til 2 personer?

  • 350g spaghetti (eller pasta type som du foretrækker) – Jeg bruger altid DeCecco, da jeg bare synes det smager bedre og er nemt at få fingrene i.
  • 125-150g bacon
  • 1 dl fløde
  • 80-100g Mon Rocco – Parmesan eller pecorino. Vælg parmesan for umami smag. Pecorinoen er mere skarp og salt. Et mix af alle tre er bomben.
  • 2 hele æg
  • Salt og Peber.

Spaghetti Carbonara - Med husmodertwist

Start med at sætte pastaen over og koge. Cirka når du dumper den i kogevandet, kan du starte med at stege din bacon. Jeg kan bedst lide, hvis den ikke er stegt helt sprød. Er det meget fedtfattig bacon, som du har fået fingrene i, så suppler op med lidt olie.

Riv osten og rør den sammen med fløde, æg og godt med peber. Alt afhængig af hvor salt din bacon er, kan det være du skal supplere med lidt salt.Spaghetti Carbonara - Med husmodertwistKom den kogte pasta ned til din bacon sammen med lidt af kogevandet. Kogevandet er fyldt med stivelse og er bare med til at gøre den endnu mere creamet. Lad det snurre et sekund.

Tag det af varmen og bland æggeblandingen i. indarbejd den i pastaen, men fra nu af skal den ikke har mere direkte varme – I hvert fald ikke hvis du ikke kan lide røræg. Lad den stå og samle sig i et par minutter.Spaghetti Carbonara - Med husmodertwistServer med lidt ekstra parmesan – Hvis det lige er nødvendigt. Det er det som regelt.Spaghetti Carbonara - Med husmodertwistOg ja, det her var en TV-dinner, så på en bakke og ind foran fjernsynet. Det er OK en gang i mellem.

God weekend.Spaghetti Carbonara - Med husmodertwist

Join the Conversation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close