Omelet med spicy champignon ala creme – Næsten for nemt.

Næsten hver tirsdag spiser jeg alene. Karen arbejder næsten altid her. Jeg er ikke sådan satans motiveret for at lave mad til mig selv. Altså kun mig selv. En stor af glæde ved at lave mad for mig, er at glæde andre med den. Så om tirsdagen skal det være nemt, hvis jeg overhovedet får lavet noget.

Igår sprang jeg ud i en omelet. Det mest perfekte ved en omelet er at du kan presse næsten lige det du vil i den og samtidig tager det ikke særligt lang tid at gøre. Jeg havde lidt champignon i køleskabet, så de blev offeret. Egentlig havde jeg på et tidspunkt planlagt dem til at skulle laves “ala creme” som her, men dog på et stykke ristet brød.

Jeg er jo lidt et kød menneske, men nu hvor jeg forsøger mig frem med de par ugentlige vegetardage, så er svampe faktisk et rigtigt godt alternativ. Jeg synes de giver en dejlig dybde i retten – Og så smager alt jo bare bedre hvis det er indhyllet i fløde.

Omeletter er bare fantastiske! De går an morgen, middag og aften. Bliver det nemmere? Hvis du bruger to pander, så kan du have aftensmad på et kvarter.

For også at få lidt friskt på tallerknen, kom der også nogle cherrytomater med basilikum, god olivenolie og lidt revet pecorino over.

Hvad skal du bruge (1 person)

  • 3 æg
  • 1 lille (rød)løg
  • 75g champignon
  • En god klat smør
  • Basilikumblade (valgfrit)
  • 0,5 chili (valgfrit)
  • 1,5dl fløde
  • Salt og peber

Nu finder du to pander frem.

Skær dine champignon i skiver. Snit løg og chili fint. I en god klat smør steger du chili og løg til de er blanke. Kom dine champignon ved. Lad dem snurre et par minutter.

Omelet med spicy champignon ala creme - Næsten for nemt.

I mellemtiden slår du dine æg ud i en skål. Krydder med lidt salt og peber, pisk godt igennem. På en rigtig varm pande kommer du smør og olie. Hæld æggemassen på.

Nu tilsætter du også fløden til svampene. Den skal lige stå og buldre i et par minutter. Det passer med tiden omeletten skal have.

Når du kan se at omeletten har sat sig og er godt på vej mod at være færdig, så kommer du champignonerne over på den. Kun på den ene halvdel og “lukker” den. Lad den stå i et halvt minut.

Færdig, server.

Omelet med spicy champignon ala creme - Næsten for nemt.

 

Omelet med spicy champignon ala creme - Næsten for nemt.

 

Omelet med spicy champignon ala creme - Næsten for nemt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close