Sponseret indlæg
For et par uger siden var jeg i Ballerup. Wow tænker du nok. Fortæl mig mere. Men det var ikke helt en tilfældighed, jeg var nemlig inviteret ud til Siemens, som har et kæmpe showroom derude. Og faktisk var det ikke kun Siemens som var at finde derude, også Gaggenau og Bosch kan mødes derude. Men det var Siemens Home Connect, som var anledningen.
I bund og grund er Home Connect din mulighed for at betjene dine hårde hvidevarer via en app. Jeg tror hvis du havde spurgt mig for 15 år siden, hvordan tingene ville se ud idag, så havde man noget et lidt anderledes syn på sagerne. Vi kigger i øjeblikket på anden bolig. Gerne en vi kan købe. Gerne en med køkken i (det vil jo være ret praktisk i forhold til mit hverv). Skrækken er at der er velfungerende ovn, kogeplade osv fra cirka 2008. For det er så tilpas nyt, at det er velfungerende, men der er bare sket så sindssygt meget de seneste år hvad angår de hårde hvidevarer, at jeg ville være ked at skulle trækkes med sådan en ældre sag. Lige nu bor vi i lejelejlighed, hvor vi også har alle hvidevarer i Siemens – De er bare fra 2007, hvor lejligheden blev bygget. Og det vi har var slet ikke sammenligneligt med hvad nu kunne få idag. Jeg tror ikke vi skal mere end 6-7 år tilbage i tiden før det var nyt med damp i ovnen. Lige nu glæder jeg mig til at skifte køkkenet ud til et andet og forhåbentlig blive opdateret en smule. Ja, de virker, men det er altså fra en lidt mere analog æra.
Denne digitalisering af hvidevarerne er jo i gang. Det går stærkt. Men vi har kun stadig en brøkdel af hvad der er muligt. For et halvt år siden var jeg til et arrangement, som havde nogenlunde samme emne, men jeg tror jeg var for ignorant til at lade det bundfælde sig. Det var også med et andet produkt, hvor det var cirka så nyt, at det ikke var brugbart i den sammenhæng, hvor det blev introduceret. Du tænker nok også at det er noget vås.
Men prøv lige at overvej følgende: Du står i supermarkedet – Fik du købt mælk igår? Frem med telefonen – Ja, der var både mælk og de der røde peberfrugter trænger da også til at blive brugt. – Du har jo kamera i køleskabet, så du er altid opdateret. Det kan du gøre idag. (Muligvis også godt til at fange teenagere i at natsnacke). Og så er der også indbygget storage guide i App’en, så du altid opbevarer dine ting i køleskabet mest optimalt, så de holder sig bedst muligt.
Men prøv lige at overvej følgende: Du får alle gutterne på besøg til pulled pork. Den står i ovnen og snurrer, du er på arbejde. Med en oldschool ovn er det bare at håbe på det bedste, når du kommer hjem. Med home connect appen kan du se hvordan kernetemperaturen er på dit kød. Går det lige langsomt nok, så får ovnen lige 20 grader til. Så du slipper for at komme hjem til undertilberedt mad – Og omvendt, her kremerer intet mens du er på arbejde. Og hvormange grader var det egentlig at du skulle bage ved? Sådan et program kan du også indlæse via appen. Så du smider bare din dej i ovnen, så kan du få den til først at køre et raste program, så damp, så du får den gode skorpe og til sidst bage. Altså bare ved et enkelt tryk.
Men prøv lige at overvej følgende: Opvaskemaskinen kører – Der er 30 minutter til den er færdig, men du skal faktisk ud af døren. Langt de fleste ville vente på den var færdig. Ok, du kan nok godt regne ud hvad du kan med Home Connect. Der er også vaskemaskiner i serien, men dem ved jeg simpelthen ikke hvordan man bruger. Jeg smider bare mine sure sokker på gulvet og så ender de rene i skuffen. Måske er det ikke app’en som klarer det.
Du kan læse meget mere om Siemens Home Connect her
I forbindelse med besøget, blev jeg også udfordret en smule. Siemens ville gerne vide hvad jeg ville tage med mig ind i fremtidens køkken. Et eller andet sted er fremtiden jo allerede nu. Så det jeg har valgt afspejler måske også nogle af de ting, som jeg ser nu, som jeg helst bare vil undgå i fremtiden.
- Råvarerne. Jeg valgte at tage en hel lammebov med. Sådan en man skal til slagteren for at købe. Sådan en der er masser af smag i og stadig langt fra er en af dem, som står øverst på listen, når folk vælger udskæringer. Faktisk er det mere symbolet af råvaren, som skal være i fokus. Jeg kan virkeligt frygte for fremtiden og de varer som folk hælder i hovedet. Allerede nu kan du købe kyllinger, som du ikke en gang skal pakke ud, før de kan komme i ovnen. Den råvareforskrækkelse gør bare at folk mister følingen med noget af det vigtigste for dem. Det brændstof som skal holde folk i live. Det kan godt være at vi har gode redskaber i form af hvidevarer, som kan perfektionere ret meget for os. Men det kræver noget basalt godt før det kan gøres bedre. Min dystopiske forestilling om fremtidens mad er lidt scifi, hvor du bare henter en varm pakke i hullet i væggen. Spiser for at overleve. Tubemad. Det bliver forhåbentlig ikke i min levetid.
- Håndværket. Håndværket er manifesteret i min lille japanske kokkekniv fra Yaxell. Til trods for at maskinerne kan gøre rigtigt meget for os, så er der bare nogle ting, som vores hænder kan, som maskinerne ikke gør helt så godt. Det er Ok at få hjælp, men altså gør det du kan med hænderne, som kræver fingerspitzgefühl. Det med håndværket ligger også lidt i evnen til at lave mad. Jeg var for noget tid siden på en opgave, hvor vi skulle tage en masse billeder af tilberedt kød. Her kom håndværket og den mentale tilstedeværelse virkeligt til sin ret. Jeg havde rigtigt mange stege, som skulle steges rosa. Jeg fik hjælp af kokkene i kantinen. De stegte dem lige efter min anvisning i en stor industriovn. “Brun kødet af ved 200 grader, skru ned til 110 og steg til kernetemperaturen er 56 grader”. Nogle af stykkerne blev gode, nogle ok, nogle slet ikke. Og man kan jo ikke bebrejde dem, de gjorde som jeg havde bedt om. Men der er jo forskel på kød. De havde travlt med at passe deres rigtige arbejde osv, så der var ikke helt samme fokus, som på det jeg selv stegte i en helt normal ovn uden termometer osv. Med kun to stege i to ovne, så kan du sagtens følge med. Så mine blev altid, som jeg gerne ville have det. Det hang jo nok sammen med at jeg havde dem som fokus. Så husk ikke at slå autopiloten til hele tiden. Og som en lille sidebemærkning til det med håndværket, så skal der jo udvikling til. Så selvom at Yaxell faktisk laver nogle fantastiske knive nu til madlavning, så startede de altså for næsten 100 år siden med at lave lommeknive. Tal om udvikling.
- Æstetikken. Jeg havde taget et par af mine favorit tallerkner fra KH Würtz med til shootet for at illustrere æstetikken. Det kunne også sagtens have gået under håndværket – da alt de laver bliver lavet 100% i hånden. Så man ikke bare kan planke det smukke udseende, selvom mange har forsøgt. Sågar har folk forsøgt at få kinesere til at lave efterligninger for ussel mammon. Det er en helt anden sag. Der kommer snart et længere indlæg om keramik på bloggen, så vi gemmer lige galden dertil. Men tilbage til æstetikken. Jeg håber virkeligt ikke vi glemmer, at et måltid kan tilfredsstille mere end blot maven. Så i min fremtids dystopi spiser alle mennesker af sorte firkantede skinnende aida tallerkner. YAUWZA! Nu er jeg nok også mere sensitiv end de fleste, når det kommer til udseendet på mad og hvad den spises af. Beklager arbejdsskade. Men jeg er sikker på, at hvis man gør lidt ekstra ud af at det også ser appetitligt ud, så smager det også bedre.
Så hvis jeg stadig kan beholde lige dele råvareforståelse, håndværk og æstetik i fremtiden, så har jeg ikke noget problem med at vores hvidevarer hjælper og tænker lidt mere for os. Det er jo en udvikling, som vi ikke rigtigt kan stoppe, så hvorfor ikke hoppe med på bølgen?
Hvad vil du helst have din telefon til at hjælpe dig med i køkkenet?
PS. JA, jeg havde makeup på. (Men jeg har ikke selv lagt den)
PPS. Nej, det er ikke en pude på maven. Og jeg er heller ikke gravid.
PPPS. Indlægget er udgivet i samarbejde med Siemens, som har givet mig frie hænder til at udfærdige dette indlæg.
