Chimichurri Steak Sandwich – god til tømmermænd

Jeg var så heldig at blive inviteret til et arrangement hos Coop, hvor de gerne ville fortælle om deres (knapt så) nye serie Savannah. Tanken er at man igennem handel skal skabe udvikling i landene igennem handel. Det er ikke rent socialt arbejde, for produkterne skal også opretholde en høj kvalitet. Ideen er rigtig god. Jeg ved ikke helt om jeg stadig kan se ideen med at fragte grønne bønner herop, men hvis man i stedet valgte at fokusere på nogle varer som vi ikke rigtigt kunne hamle på med, så gav det for mig rigtig god ide. Vi fik også noget afrikansk oksekød med hjem – Jeg skar mig et par bøffer. Tilbehøret blev ganske enkelt, dog mere sydamerikansk end sydafrikansk.

Jeg valgte at lave en steak sandwich. Med en chimichurri sauce. Ret enkelt, men gud hvor godt. Sådan en chimichurri er der nok lige så mange opskrifter på, som der er sydamerikanske husmødre. Jeg ville gerne have tilføjet noget frisk koriander til den, men det skulle der hverken være at opstøve i hverken den ene eller den anden butik på Amager en søndag. Nej, sådan noget gør vi ikke i. Nu er koriander også sådan noget som kan skille vandene. Er du tosset med det, i med det. Hvis du alligevel er i gang med at lave chimichurri, så lav lidt ekstra og kom det på et skoldet glas, så kan det godt holde sig nogle dage. Jeg brugte resten til en omgang labre Chili dogs efter. Måske kommer der også en opskrift på dem ved lejlighed.

Efter en weekend på farten så fik Il Fornaio lov til at bage brødet for mig.

Chimichurri Steak Sandwich - god til tømmermænd

Hvad skal du bruge?

  • 2 bøffer (jeg brugte rib-eyes)
  • Brød
  • Salat
  • Evt en lille mayonaise til at smøre brødet med.

Bagte porto bello svampe

  • 3 store porto bello svampe
  • Oliven olie
  • 2 fed hvidløg
  • Salt og peber
  • (gerne også lidt rosmarin, da det klæder dine svampe rigtigt godt)

Chimichurri sauce

  • 2 (gode) håndfulde bredbladet persille (uden stilke)
  • 1 teskefuld tørret oregano
  • 1 chili
  • 2 fed hvidløg (de var ret store, så brug et ekstra hvis det er normal størrelse)
  • Salt og peber
  • 1 teskefuld hvidvinseddike
  • Saften af en halv citron (erstat den evt med lime)
  • 0,5 dl olivenolie (plus-minus)

Chimichurri Steak Sandwich - god til tømmermænd

Start med at lave dine porto bello svampe. Jeg plejer at lave dem i en pakke af staniol, så væden ikke fordamper, men det var vi lidt løbet tør for. Rens dine svampe. Giv dem godt med olie, hvidløg, salt og peber. Bag dem ved 180 grader i et kvarter til tyve minutter alt efter størrelse.

Chimichurri Steak Sandwich - god til tømmermænd

Nu til chimicurrien. Vask persillen (og koriander). Pil de groveste stilke af. Skær dem fint. Det er nemmere når du skal til at kvase dem med morteren. Det samme med hvidløg og chili. Overvej hvor stærk den skal være. Du bestemmer selv vindstyrken. Kom lidt olie ved og kvas løs. Det skal ende ud i cirka samme konsistens som en grov pesto. Til sæt nu de sidste ting og smag til.Sørg for at der er nok olie.

Chimichurri Steak Sandwich - god til tømmermænd

Chimichurri Steak Sandwich - god til tømmermænd

Varm dit brød mens du steger bøfferne. Jeg synes at de godt må være en smule blodige til denne kombination. Når jeg steger bøffer, så vender jeg dem cirka hvert 15. sekund. Bare roligt, selvom de ser lidt blege ud i starten skal de nok få stegeskorpe på. At de vendes hele tiden sikrer også at kødet ikke gennemsteger så nemt. Brug den metode som du stoler mest på. Men en ting er i hvert fald sikker, du skal lade dem hvile efter stegningen og før du skærer dem ud. 5-7 minutter. Så når de at samle sig inden og saften trækker ind i kødet igen. Du vil hellere have saften i bøffen end på skærebrættet.

Lige før anretning skærer du bøfferne i ganske tynde strimler af cirka en halv centimeters tykkelse.

Chimichurri Steak Sandwich - god til tømmermænd

Nu er du faktisk færdig. Flæk brøddet. Kom salaten på. Kom kødet på. Kom fine skiver af porto bello svampe. Top til sidst op med din chimichurri.

Chimichurri Steak Sandwich - god til tømmermænd

Chimichurri Steak Sandwich - god til tømmermænd

Chimichurri Steak Sandwich - god til tømmermænd

Join the Conversation

  1. Det ser simpelthen bare så fantastisk ud – jeg må i køkkenet med det samme 🙂

  2. Det der er sata. eddeme stoddermad man forstår!! TIL GRILLEN!

    1. TO THE GRILL-MOBILE!

      Thomas

  3. Opskriften på chimichurri sauce mangler angivelse af mængde koriander- jeg vil antage det er lige så meget som persille?

    1. Hej Peter.

      Nu er det jo ved at være lidt tid siden, men jo. Kom lige dele i. 🙂

      Thomas

Skriv et svar til Tony Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close