B

Brøndkarsesuppe med bagt torsk – Og mig i godt selskab.

THOMAS ALCAYAGA

Velkommen til Madet Mere.

Målet er, at du her kan finde et lille kulinarisk og hedonistisk fristed på det store internet, hvor du kan dvæle ved en kage, savle over gluten og nyde velstegt kød. Der er meget få dogmer, men målet er at holde det hele lidt i øjenhøjde.

Thomas

Annonce

Nu skal jeg love dig for at undertegnede er kommet i rigtigt godt selskab. På mere end en måde faktisk. Jeg blev kontaktet af Karolines Køkken for at høre om jeg ville i godt selskab. Og det ville jeg gerne. Det gode selskab bestod både af Anne au Chocolats og Carla Mickelborg Aka Carla Cloes tilstædeværelse. Derudover kom jeg også i nærkontakt med et af Karolines Køkkens nye produkt flødefraiche. Ok, det er har lidt tid på bagen, men når man tænker på Karolines Køkkens historie, så er det jo et relativt nyt produkt. Og også et af de nyeste i porteføljen. Jeg valgte selv at det skulle være flødefraichen, da der her skete noget lidt nyt, som også gav mulighed for en masse eksperimenter. Flødefraichen er en letsyrnet fløde på 30% fedt. Det har en dejlig cremet konsistens, smagen fra fløden som har fået et syrligt twist. Det har den gode egenskab af den kan bruges til alt, som du også vil bruge en normal fløde til, men med det friske snært. Det kan både piske til skum og køres i dine salte retter. Faktisk udgør det cirka det samme og smager på samme måde som den syrnede fløde, som jeg plejer at lave til alt lige fra rimmet laks til grønne asparges. Smag den til med lidt sukker, salt og peber og du har den perfekte mormordressing til den grønne salat.

Du kan nedenunder se den lille film, som der blev ud af arbejdet. Jeg vil faktisk sige at det blev overraskende godt (af mig). En ting er jo at tage billeder til bloggen. Her tager jeg cirka 40 billeder pr. ret – det går ret hurtigt og så vælger jeg bagefter imellem de 10 som blev skarpe. Men når det så ligefrem er en selv som skal på lærredet bliver det lidt mere spændende. Jeg ejer et stort fjollegen, som fik frit lejde. Så de kære mennesker har heldigvis klippet forholdsvist fornuftigt i det. Sagt på godt jysk, så synes jeg faktisk det blev skide godt.




Du kan med fordel holde øje med vores blogs og socialemedier i både maj og juni, hvor vi kommer med lutter gode ideer til brugen af fløde. Det er nemlig sådan noget vi godt kan lide. Og hvis du vil være sikker på ikke at misse noget fra nogle af de andre, bør du også følge Karolines Køkkens facebookside her og på instagram her. Og selvfølgelig også på Karolines Køkkens hjemmeside, hvor det hele bliver samlet.

Og så var der min ret. Vi fik jo selv lov til at vælge og mit valg faldt på en grøn sommerlig suppe. Jeg synes ligesom det skulle til for at flødefraichen rigtigt kom til sin ret. Jeg elsker jordskokker, som er med til at give lidt fylde i retten, og de om nogen har godt af syren i flødefraichen for at smage godt. Brøndkarsen giver noget grønt friskhed. Og så for at gøre det til en rigtig fest, kom der et fint lille stykke torsk på. Det var bagt på den allerbedste måde. Det er faktisk en ret god måde at lave det magre stykke fisk på, da man sørger for at bage det forsigtigt (jeg bager det kun ved cirka 110 grader), så det ikke bliver overtilberedt. Det skal have lidt længere, men det passer cirka med at du sætter suppen over og koge og derefter starter med tilberede torsken. Selve tilberedningstiden afhænger selvfølgelig af størrelsen på fisken. Men en fingerregel er at det skal begynde at flage, når du trykker let på det. Hvis du kigger efter æggehvidestofferne, som kommer ud som et tegn, så synes jeg allerede det har fået for meget. Trykke tricket er meget bedre. For at gøre fisken ekstra god fik den sig lige en tynd skive smør over sig og derpå dild og citron.

En ting der lige er ret vigtig at huske på, når du laver den her ret, er at brøndkarsen ikke må for længe i suppen. For den går ret hurtigt fra lækker grøn til en beskidt armygrøn, hvis den får for meget.

Og nu selve opskriften.

Brøndkarsesuppe med bagt torsk - Og mig i godt selskab.
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Tid i alt
 
Giver: 4 portioner
Ingredienser
  • 1 løg
  • 25g smør
  • 350g jordskokker
  • 1,5dl tør hvidvin
  • 7,5dl hønsefond
  • 2 bundter/potter brøndkarse
  • 1,5dl flødefraiche
  • Salt og peber
Torsk
  • 4x100g torsk
  • 25g smør
  • Frisk dild
  • 1 citron
Garni
  • 1 jordskok
  • Brøndkarse
  • Tallerkensmækker (aka blomsterkarse aka nasturtium)
  • En smule flødefraiche
Sådan gør du
  1. Jordskokkerne skrubbes grundigt og skæres i små stykker.
  2. Sauter jordskokker og løg (i små stykker) i smørret.
  3. Kom hvidvinen fra og lad det koge lidt ind før det også får selskab af fonden.
  4. Lad det simre i cirka 20 minutter til jordskokkerne er helt møre.
  5. Kom flødefraiche og brøndkarse på og lad det simre i cirka 2-3 minutter.
  6. Blend suppen og sigt det for at undgå at det kunne være grove fibre fra brøndkarsen tilbage.
  7. Returner til gryden og smag til med salt, peber og evt lidt citronsaft.
Torsk.
  1. Fjern skindet, hvis det ikke allerede er sket.
  2. Læg på en bageplade, krydr med salt og peber. Læg en tynd skive smør på og derpå dild og en tynd citronskive.
  3. Bag ved 110 grader i mellem 15 og 20 minutter afhængig af tykkelsen. Mærk på fisken. Når den deler sig i flager, er den færdig. Fjern evt citronen.
Garni
  1. Skær jordskokkerne tyndt på mandolin og kom i isvand. Lad dem sprøde op.
  2. Anbring torsken i en lun skål. Top med jordskokker, brøndkarse og blomsterkarse.
  3. Hæld suppen ved og dress med en smule flødefraiche.
  4. Server med det samme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm denne opskrift: