Brasserie Granberg – Klassisk fransk i midten af København

“Vi er en trop, en trup, verdens vildeste klub. Og lige siden vi var lille, har vi gået på pub”. Og hvis I tilfældigvis var unge i 90erne ville I vide at det var Malk de Koijn. Men nu er situationen faktisk sådan, at vi faktisk er en flok kammerater, som godt kan lide hinandens selskab (lød det forkert), god mad og alkoholiske drikke. Vi arbejdede sammen og pludseligt arbejdede vi alle mulige andre steder. Så for at få set lidt til hinanden, tager vi ud og spiser sammen, når der er tid til det. Jeg plejer altid at bestemme hvor vi skal spise – Og det for det meste ender i smørrebrød, så vi har en undskyldning for at drikke snaps. Denne gang skulle det dog tage et lille stilskifte, da vi kastede os ud i en gang fransk brasserie på Granberg.

Frokostkortet som vi steg ombord i var meget ens med aftenkortet. Faktisk havde vi ganske svært ved at vælge mellem alle de klassiske franske fristelser, som var på kortet. Vi klarede det med fælles hjælp.

Der har været en del om ørene på det seneste, så det har trukket lidt med ud at få dette indlæg på bloggen. Der var nogle enkelte ting, som kunne forbedres i mine øjne rent visuelt med anretningerne, men når nu smagene var i orden, så vil jeg stadig driste mig til at anbefale det her på bloggen. Jeg skriver jo ikke anmeldelser, kun anbefalinger.

Som alle gode frokoster startede vi med champagne i glasset. Producenten står lidt hen i det uvisse. Jeg fik i hvert fald ikke noteret det ned.

Vi startede lidt forskelligt ud. Halvdelen sprang på en fiskesuppe med muslinger i. Når man kom ned under muslingerne og ærteskuddene, var den fint skilt med en grøn olie. De var noget så tilfredse.

Jeg valgte i stedet at starte ud med østers fra Bretagne. Lige så mange krumspring som man kan lave med sådan nogle østers, lige så rart er det at få dem helt enkle. Vi fik dem helt au natural og med en smule brød og vinaigrette til.

Nu til retterne med lidt mere kød på. Af uransagelige årsager skulle jeg også bestemme hvilken vin vi skulle drikke. Efter maden var bestilt, at det nok var en god ide med noget af det lettere røde. Jeg kendte ikke noget af det vin som der var på kortet, så vi bestilte en Pinot noir, hvilket også skulle være en god beslutning. Vi måtte sågar også have flere flasker af dem. Og den passede alle de efterfølgende retter ganske fint. Og var også til at betale for – Hvilket jo er ganske fint, når vi nu var sådan nogle fyldebøtter. Tror den lå på omkring 350 kroner flasken i restauranten.

Nu deltes vandene lidt i forhold til maden. En havde bestilt en foie gras terrine, hvortil der kom en lille rabarber kompot og lidt frisk æble.  (Og selvfølgeligt det allestedsnærværende ærteskud). Det var efter hans udsagn “Den bedste servering han havde fået med foie gras”. Og jeg kender ham, han har fået lidt forskelligt. Perfekt afstemt sødme, fedme og syre. 

Vi andre fik en kyllingerillette, som var en anelse grov i det. Smagen var ganske glimrende, faktisk rigtig god, men jeg ville nok forvente en anelse mere fintdelt kyllingekød og lidt mere fedt. Man er vel en gris. Der var syltede løg, en løgkompot og så en mayo med en skarp, grov sennep i til at bryde den fede smag fra kødet. 

Nu var drengene, som havde fået fiskesuppe gået i siestamode. Os som bare havde fået østers til at starte med var helt sikkert klar til en tatar. Bliver det bedre? Rå skaldyr, rå oksekød. Vi var nogle satans karle.

Tataren var helt klassisk rørt med kapers, peberod og lidt urt. Hertil rå æggeblomme. Og hov. Samme sennepscreme/mayo OG ærteskud fra før. Pommes frites bestilte vi udover. De var helt sikkert hjemmeskårne, som de bør og ualmindeligt lækre. Der var nogle oversiddere, som godt kunne presse vores fritter ned alligevel. Typisk. Vi fik en estragonmayo til vores fritter.

Det var faktisk en rigtig god tatar. Kødet var tilpas groft hakket til at der stadig var lidt bid i det. Sådan som jeg godt kan lide det

Nu var vi ved at være godt mætte. Vi skulle lige slå lidt mave før den stod på dessert og kaffe. Ja, og sådan ser jeg så ud når jeg har rigtigt meget skæg. Vi er alle ret glade for calvados og kaffe, så vi sprag på dobbelte espressos og en lille sidevogn til desserten. Længe leve koffein når natten  eftermiddagen stadig er ung.

En enkelt sprang på ostene. Tomme de savoie og lagret comté. Gode valg fra et ostekort, som kunne bryste sig med flere lækre franske oste. Blandet garniture. Han virkede tilpas.

Jeg sprang på citronfromagen. Man er vel ganske mormor-agtig i sine valg. Her med en fløjlsblød marengs på toppen, let brændt, som den skal være. Lidt hasselnød, karamel og et par lakridskys. Desserten var ret stor, men med en sød tand klager man ikke over sådan noget. De andre valgte hhv. en creme brulee og en rabarber consommé. De var glade og tilfredse. Og det så ud til at der var god grund til det.

Sådan en overordnet vurdering af vores frokost på Brasserie Granberg. Lidt for meget ærteskud og nogle anretninger, som måske ikke var de meste kreative i verden. Det er måske også bare mig som er en smule anal når det kommer til det punkt. Ja, vi har jo hver vores interesser, og en af mine er hvordan man anretter en tallerken. Jeg synes lidt det er en skam, at retterne ikke blev præsenteret pænere, for smagene var helt som de skulle være. Og hvilken glæde det var at indtage så klassiske franske retter.

Indretningen af stedet er der heller ikke meget at sætte en finger på. Det er altså et helt fint sted. Stemningen er god og hyggelig.

Vi forsøgte faktisk at komme tilbage efter vi havde indtaget et par flasker vin på det lille vinhus, men til aftenservicen var der stuvende fuldt. Vi hørte faktisk senere, at de faktisk næsten altid havde fuldt booket til aften, men det var til at få et bord til frokost. Så lige et hint, hvis du ikke bestiller i god tid i weekenderne, så kan det være en god idé at satse på frokosten.